lørdag den 31. august 2013

Kongelig hofleverandør













Så kom dagen, hvor Dronningen kom til Bjerringbro. Golf hotellet skulle stå for frokosten på Madsens hotel ( da den er gået konkurs) og jeg skulle sammen med 19 andre servere for selskabet. Vi kom kl.11 og dronningen skulle komme kl.13, så efter en briefing om hvem, hvad og hvor, gjorde vi det sidste klar og så ventede vi. Ventetiden blev brugt på, at få tanket op for " uden mad og drikke dur serveringen ikke". Jeg havde desværre ikke mit kamera med, så billederne er ikke så gode, men I kan da få lidt stemmingsindtryk. Hele serveringen tog en time og så var hun afsted igen. Det hele kørte på skinner:-).Og vi fik så meget ros, SÅDAN:-) det er fedt, så nu kan jeg også skrive kongelig hofleverandør på mit tjener cv.









mandag den 19. august 2013

Servering

Jeg er lidt spændt... I min fritid, altså når jeg ikke er lærer, mor og kone/kæreste servere jeg på golf hotel Viborg, det er et fantastisk arbejdssted med masser af dejlige mennesker og jeg får prøvet forskellige ting.Deres arrangementer er aldrig ens;-). I år 2011 var Viborg værtsby for u21 fodbold og Golfen stod for åbningsmiddagen, hvor kronprinsen deltog, normalt er jeg ikke en der gør det store i at følge med i kongehuset, men når de detager i sådan arrangement bliver jeg sgu lidt nervøs, tænk hvis nu noget går galt!!!!
Nå men! Snart kan jeg skrive endnu en kongelig servering på. Jeg skal nemlig servere for hendes kongelig højhed... Dronningen. Og boblerne begynder så småt at komme i maven.., det kommer da også til at gå men lidt nervøs er man vel altid😳

lørdag den 17. august 2013

Tildes fødselsdag

Onsdag startede tre dags fejring af matilde der blev 10 år. Nedenunder vises et sammendrag af dagene.










søndag den 11. august 2013

Dagens bagetjans


Dagens udfordring stod på, at bage til både skole/arbejdsstart og diva'ens 10 års runde fødselsdag som vi starter med at fejre onsdag.
Jeg var på golf hotel (Viborg) i 13 timer i går, hvor jeg blandt andet serverede til guldbryllup, bryllup og alm. Weekendophold, det kan jeg godt mærke i mine fødder i dag;-)
Men der skulle bages og det blev der pitabrød, brydebrød, vanillemuffins, brownies og pæretærte. Nu mangler jeg bare alt det andet, men det når jeg nok også;-) 
Er der forresten nogle, der har en god opskrift på en lækker tærte, en madtærte?
God søndag til jer.


fredag den 9. august 2013

"snyde pølsehorn" og appelsinkage

 

 

Jeg elsker sommer, men når det er drøn varmt får jeg ikke lavet noget som helst i mit køkken, så derfor er det dejligt at det er blevet noget køligere..
Jeg har nemlig fået lysten til, at bage igen:-).
 
Jeg havde købt noget færdiglavet pizzadej ( da det var virkelig billigt) og nogle brunchpølser (de var også billige) så da jeg kom fra arbejde besluttede jeg at bage snyde pølsehorn;.) Opskriften er ligetil og ovnen er varm når du har rullet dejen ud af pakken, skåret den i 6-8 dele og puttet dejen rundtom pølserne.

De bages i 10 min. ved ca. 180 grader for varmluft (200 i alm. ovn) og så har du lækre pølsehorn på ca. 20 min.
 
 
Nå ja! jeg fik også bagt appelsinkage uden at snyde.
Opskriften har jeg fra Amo "Den store bagebog3"
Du skal bruge:
 
 
225 g. blødt smør- der røres sammen med
250 g. sukker
3 æg- kommes i en af gangen med gode lange pauser imellem dem
350 g. hvedemel og
1 tsk. bagepulver - blandes for at komme i skiftevis sammen med
2 dl. mælk og
revet skal og saft af ½ citron og ½ appelsin.
 
I en springform ( 21cm.)
 
Ind i ovnen ved 150 grader i 1 time.
 
Mens kagen står og bliver lun, kommer du 100 g. sukker i en gryde sammen med resten af skal og saft af citron og appelsin. Det hele skal varmes igennem og smelte, lige køle lidt af og så ud over den lune kage og så velbekomme!
 
 
  


Pizza og spidskålssalat med rosiner og æble

Så er det blevet den sidste weekend inden jeg for alvor starter på arbejde efter en lang og dejlig ferie. Jeg startede faktisk allerede forrige fredag, hvor jeg var på skolen (Lundgårdskolen,Herning ) for at klargør mit klasseværelse for kommende 4.b.
I går mødtes alle de kære kollegaer for, at starte op på vores nye skoleår og igen i dag, hvor vi havde møde for derefter at høre et foredrag om "arbejdsglæde" (det har jeg allerede, men det var alligevel et godt foredrag.-))

Da jeg kørte hjem, begyndte jeg at tænke på aftensmad og besluttede mig for hjemmelavet pizza med spidskålssalat.

Jeg bruger Jamie Olivers opskrift på pizzadej fordi den altid bliver god og så har jeg den i hovedet.
I får lige opskriften.

1½ pakke tørgær
6½ dl. lun vand
1spsk rørsukker
1 knsp salt
200 g. durummel eller 00- mel
800 g. hvedemel

Vand og gær røres sammen, lad det lige stå i et par minutter.
Derefter blandes resten sammen.
Dejen rulles ud til en firekant som passer en bageplade- tricket er at lægge alufolie i stedet for bagepapir, det skal så smøres med olivenolie og der skal drysses durummel på, så bliver bunden sprød og lækker.

Fyldet kommer på. Jeg bruger en tomatsauce lavet af:
lidt olivenolie - i en gryde
1 fed hvidløg- brunes på middel varme
et bundt basilikum- puttes i sammen med hvidløget
en dåse hakket tomater- kommer i til sidst.
salt og peber- til at smage saucen til.

så kommer der mozzarella ost på, luft tørret skinke, chilie og ikke mindst lidt olivenolie, den bages i ca. 15 min. ved 220 grader. mums:-)


Jeg serverede en salat lavet af spidskål, rosiner, æble og græskarkerner med ½ citron ud over og til slut et drys salt.

Velbekomme og god aften/weekend til jer:-)

mandag den 5. august 2013

Sodabrød

Jeg er kommet til at købe en ny kogebog.

Den har rigtig mange fine og forholdsvis nemme opskrifter til en travl familie.
Da jeg sad og kiggede den igennem så jeg en opskrift på sodabrød, som jeg bare måtte afprøve ( opskriften kan I få fra billedet).

 Jeg valgte at putte morbær og rosiner samt tranebær og goijibær.
Det blev et rigtigt godt brød, der smagte skønt.

fredag den 2. august 2013

Fodpleje

Da vi var på Egeborg slot, købte jeg badesalt og peeling salt til mine fødder og hold da op det virker. Mine fødder føles som babyfødder efter en tur i fodbad med salt og derefter en peeling.
Produkterne kommer fra www.saeberiet.dk.

torsdag den 1. august 2013

Bagels

 

Bagels

Jeg havde set en opskrift på lækre bagels ved klik her for at komme til "Kogebog for fattigerøve"
Så det gik jeg i  gang med og de blev super gode:-)
Her får I lige opskriften, så kan I jo selv prøve;-)
 
Det særlige ved bagels er at de skal koges før de bages! Det betyder noget for stivelsen i yderkanten af "bollen" og dermed også for konsistensen, der bliver fugtig-sej på den helt fede måde. Hvis man er nysgerrig efter hvordan det er, så prøv denne jødiske opskrift.

25 g gær
2,5 dl vand
1 tsk salt
1 spsk sukker
50 g olie
1 æg
100 g durummel
400 g hvedemel
æg til pensling
birkes eller sesamfrø


  • Gær, vand salt, sukker, olie og æg røres sammen og står et par minutter. Melet æltes i. Suppler evt. med lidt ekstra, hvis dejen er helt uhåndterlig, men den skal være ret klistret. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse. Slå dejen ned og form 12 pølser, som bukkes sammen til ringe. Drys lidt mel på en bordpladen og sæt dem til efterhævning. Når de er ved at nå dobbelt størrelse, tændes for ovnen og en stor gryde vand bringes i kog. Med lidt behændighed plumpes hver bagels ned i kogende vand uden at de mister alt for meget af hævningen. Hver bagels koges i 2 minutter og fiskes op igen med en hulske. Dryp af og sæt dem på en bageplade. Pensl med æg og drys med birkes eller sesamfrø. Bages derefter i 20 min ved 210 oC.