fredag den 9. august 2013

Pizza og spidskålssalat med rosiner og æble

Så er det blevet den sidste weekend inden jeg for alvor starter på arbejde efter en lang og dejlig ferie. Jeg startede faktisk allerede forrige fredag, hvor jeg var på skolen (Lundgårdskolen,Herning ) for at klargør mit klasseværelse for kommende 4.b.
I går mødtes alle de kære kollegaer for, at starte op på vores nye skoleår og igen i dag, hvor vi havde møde for derefter at høre et foredrag om "arbejdsglæde" (det har jeg allerede, men det var alligevel et godt foredrag.-))

Da jeg kørte hjem, begyndte jeg at tænke på aftensmad og besluttede mig for hjemmelavet pizza med spidskålssalat.

Jeg bruger Jamie Olivers opskrift på pizzadej fordi den altid bliver god og så har jeg den i hovedet.
I får lige opskriften.

1½ pakke tørgær
6½ dl. lun vand
1spsk rørsukker
1 knsp salt
200 g. durummel eller 00- mel
800 g. hvedemel

Vand og gær røres sammen, lad det lige stå i et par minutter.
Derefter blandes resten sammen.
Dejen rulles ud til en firekant som passer en bageplade- tricket er at lægge alufolie i stedet for bagepapir, det skal så smøres med olivenolie og der skal drysses durummel på, så bliver bunden sprød og lækker.

Fyldet kommer på. Jeg bruger en tomatsauce lavet af:
lidt olivenolie - i en gryde
1 fed hvidløg- brunes på middel varme
et bundt basilikum- puttes i sammen med hvidløget
en dåse hakket tomater- kommer i til sidst.
salt og peber- til at smage saucen til.

så kommer der mozzarella ost på, luft tørret skinke, chilie og ikke mindst lidt olivenolie, den bages i ca. 15 min. ved 220 grader. mums:-)


Jeg serverede en salat lavet af spidskål, rosiner, æble og græskarkerner med ½ citron ud over og til slut et drys salt.

Velbekomme og god aften/weekend til jer:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar